Allerførst et stort TILLYKKE igen igen til Johanne & Victor, som blev dobbelt DANMARKSMESTRE i voksen superstar i Hip Hop international i Køge den 1. juni

Vores Junior Small Group fik en flot anden plads og dermed SØLVMEDALJE – Tillykke piger; I er så seje 🙂 – De samme piger kæmper netop i disse minutter ved Europa Mesterskaberne i Hip Hop i Amsterdam.

Du kan læse mere i Hillerød Posten på linket her

 

Mere om Europamesterskaberne i hip Hop

EM HIP HOP 2013

I den forgangne uge, med sidste dansedag i dag søndag den 16. juni, har Danseskolen deltaget aktivt og opnået helt utroligt flotte resultater. I alt 45 dansere og derudover forældre fra danseskolen er afsted i disse dage og kæmper for de danske farver.

Torsdag eftermiddag var det de to junior duopar, Sofie/Cristina & Camilla/Josefine, samt to voksen duopar, Julie/Nikoline & Victor/Johanne, der skulle danse og kæmpe med op imod 96 par.

Det blev en fantastisk flot 8. plads til Johanne & Victor i voksen duo ud af 78 par, og ligeledes Julie & Nikoline der også kæmpede i den hårde række!!

En 13. plads til Camilla & Josefine samt 14. plads til Sofie & Cristina i junior duo mod 96 par!!
Flot gået af alle!!!

      

      

 

______________

Fredag morgen og eftermiddag galt det vore junior formation, hvor i alt 30 hold skulle konkurrere.
Det blev en meget spændende dag!

30 formationshold kæmpede om EM i junior hip hop i Amsterdam. Først fra 30 hold ned til 24. Vi er stadig med. Holdet dansede supergodt i første runde, men var ikke helt tilfredse med tempoet på musikken.
Så kom vi frem til en semifinale på kun 12 hold, holdet dansede endnu bedre i 2. Runde og ingen kritik af musikken. Og stor jubel, vi er med blandt de 12 bedste. Det andet danske hold er ude. Kan vi nå finalen???? En helt fantastisk semifinale med overskud til smil og placering på gulvet. Det må blive til noget mere, og ja vi er blandt de seks bedste juniorhold i Europa. Efter en flot finale, hvor England vandt, hev vi en meget velfortjent 5. Plads hjem.

Stor glæde, stolte forældre, en jublende og tårevædet træner, alle var så glade. Tillykke til 22 dansere og Maria-Louise.

______________

 

Lørdag er det så voksen formations tur på gulvet med i alt 28 tilmeldte hold og absolut den hårdeste række.

En flot flot 8. plads ud af 28 hold fra start samt det bedst placerede danske hold!!! Vi har trænet, trænet og trænet, og det betaler sig!

Vi er SÅ stolte af vores voksen formation – alle kræfter blev brugt!!! Og aldrig har I danset så godt som i dag – mange var overraskede!!!
STORT TILLYKKE!! ;o)

______________

I dag søndag gælder det nu vores junior small group piger samt Tobias, som for første gang skal deltage i junior solo Electric Boogie.

Small group pigerne gav den gas og gik videre til kvartfinalen – desværre ingen semifinale, men en flot 19. plads ud af 41 grupper i det stærke felt, står nu på papiret.
Tobias, som vi for 14 dage siden opdagede kunne danse Electric Boogie, fik en sej 25. plads ud af 60 dansere. Det er sjovt, når ens første turnering er et EM på et wild card.
FLOT gået af alle! ;o)