SUCCES HISTORIER FRA VORES KUNDER

 

 

 

 

Succes historie fra vores kunder

Pernille Frisenvang 
Min datter er rigtig glad for at gå til Dans der. Der er en rar atmosfære og super kompetente, dygtige, pædagogiske
og omsorgsfulde danseinstruktører,
hvor man hurtigt kan se, at ens barn bliver hurtigt dygtigere til at danse samtidig med, at børnene har det rigtig sjovt.
Og så bliver der også afholdt nogle skønne arrangementer som f.eks. en juleafslutning, mærkeprøve og et stort og
flot afslutningsshow i Frederiksborgcentret, som de fleste børn og deres forældre nyder.

Sebastian Wexø Fergum
Jeg gik der fra jeg var 9 til jeg var 14 og jeg fortryder ik en eneste dag jeg gik der! Danselærerene er super dygtige
og virkelig dedikeret så det bliver ik bedre i følge mig!

Amalie Tandrup
Suveræn danseskole med utrolige dygtige og glade trænere, som lærer godt fra sig.
Har været meget glad for at have brugt meget af min barndom her 

Mikala Hansen – mor til Kayla, 3 år.
Da min datter for et år siden var blevet stor nok til at gå til dans, var det helt naturligt at kigge på den danseskole,
jeg selv havde gået på som barn.
Jeg husker danseskolen som et positivt kapitel i min opvækst, samt med ganske fine resultater.
VJC formår at levere flotte resultater på turneringsniveau. Min datter er rigtig glad for at gå til dans hos VJC,
og jeg selv hygger mig i caféen med de andre forældre, mens vi venter.
Så jeg kan varmt anbefale andre børn at gå til dans hos VJC.

Louise Gylvin – mor til Emilie 4 år & Alberte 7 år.
Da vi skulle vælge danseskole til vores to piger, var det vigtigt for os, at det var en danseskole hvor der var
udviklingsmuligheder, at undervisningen var tilpasset børnenes niveau, og at det skulle være sjovt.
Ligesom det også var vigtigt, at vi følte en god atmosfære når vi trådte ind på danseskolen.
Derfor var det en fornøjelse for os, at tilmelde vores børn hos VJC Dans.
Begge børn trives med deres dans, og glæder sig til hver gang de skal afsted. De har det rigtig sjovt –
og danser til musik de holder af.
Sidst men ikke mindst, er det en fornøjelse at se, at alle børn bliver genkendt og mødt med et smil når de
træder ind på de bonede gulve. Vi kan kun varmt anbefale VJC dans.

Glenn Helmuth – far til Ditte, 11 år.
Mine børn og jeg er kommet her på danseskolen gennem de seneste 15 år.
I tidernes morgen valgte vi VJC, både fordi vi fik dem anbefalet, men også fordi der var så bredt et udvalg af hold,
hvad enten man ville være konkurrencedanser eller bare kom fordi det var sjovt og hyggeligt – og det er jo stadig gældende.
Det har altid været med stor fornøjelse både for dem og mig, at deltage på de mange forskellige hold
(eller bare sidde udenfor og snakke med andre forældre).
De instruktører som børnene har haft gennem tiden, har alle udstrålet stor lyst og glæde ved at have med netop børn at gøre,
hvilket gør at børnene elsker dem. De har ligeledes formået gennem inspiration og kreativitet at motivere og fastholde børnene
selv i de perioder, hvor der er mange andre ting der trækker i dem – det er en stor præstation i disse tider.
Det er også enormt vigtigt for børnene at de føler sig trygge ved hele situationen, derved opnår de langt større motivation til
at komme hver gang og yde deres bedste.
Det er også helt fantastisk at opleve engagementet (både fra instruktører og dansere) ved alle de arrangementer,
der er løbende hen over året, lige fra de utallige interne og eksterne konkurrencer, fester o.l, til det store afdansningsbal/show
der slutter året af.
Vi håber i hvert fald, at vi kan komme her de næste mange år.

Mia Novotni – mor til Thea, 13 år.
Da Thea kom og fortalte, at hun gerne ville gå til dans, kom det lidt som en overraskelse for os.
Vores stille pige havde slet ikke snakket i den retning tidligere. Hun havde nogle veninder der dansede og de havde sagt,
at VJC Dans var STEDET, og det ville hun gerne prøve. Af sted det gik for at tilmelde. Hun har nu danset i 5 år, og er nået langt.
Danser i dag på Elite hold og har stor glæde ved dansene og sammenholdet. Hun er ikke længere den helt til lukkede pige.
Vi har altid følt os velkomne hos VJC Dans, spørgsmål er altid blevet besvaret, og der er en fantastisk stemning når man
kommer hos VJC Dans og til turneringer, både blandt forældre, dansere og undervisere.
Det er fantastisk at se, hvilken glæde danserne har i øjnene, det stråler bare ud af dem.

Karen & Allan Jespersen.
Vi har begge danset siden vi var børn, men holdt op da vi selv fik børn og samtidig flyttede fra København,
hvor vi havde gået til dans. Vi fik rigtig meget lyst til at prøve igen efter 30 år, inspireret af “Vild med dans“.
Prøvede 2 forskellige steder, og var ikke i tvivl om, at VJC-Dans var stedet for os. Det er nu godt 5 år siden,
og vi har aldrig fortrudt valget. Vi glæder os til hver onsdag aften, hvor vi både får lært noget og får brugt os selv.

Claus Leth-Nissen.
At danse hos Jørgen og Vibeke giver både gode og sjove oplevelser, samtidig med at det giver god motion.
At få genopfrisket sin ungdoms latinamerikanske danse og lære en hel del mere, end det vi kunne præstere i 60´erne,
hvor vi dansede jive og cha-cha-cha i de lokale popklubber. At lærer at danse en fejende wiener-vals under kyndig
vejledning er også god læring og giver samtidig større danseglæde i hverdagen. Ydermere er det rigtig sjovt at
mødes med jævnaldrende en time hver uge  hvor vi griner at de svære trin vi ikke rigtigt har ”inde på rygraden”
endnu og erfare at andre er ligeså kluntede som én selv.
Her er det rart at opleve en både tålmodig, dygtig og altid veloplagt danselærer.

FÅ besked om vores nye hold før alle andre

 

Du får mail så snart vi er klar med nye hold, nye kurser, Dance Camps og meget andet.
Du tilmeldes nyhedsbrevet fra VJCDANS med nyheder, videoer og spændende arrangementer.