Mød Kathrine Bell –
Danseskolens nye administrative koordinator
Vi er utrolig glade for at kunne fortælle jer, at Kathrine Bell nu er blevet ansat som fuldtidsmedarbejder på danseskolen.
For de fleste er Kathrine allerede et velkendt ansigt. Hun har nemlig været en del af vores
danseskole i rigtig mange år – faktisk lige siden hun var bare 9 år gammel. Hun startede
selv som elev på danseskolen og har gennem årene udviklet sig fra danser til underviser
og er i dag en vigtig del af g vores danseskolefamilie.
Kathrine kender derfor VJCDANS fra alle sider. Hun ved, hvordan det er at være elev,
hun kender glæden ved at danse og fællesskabet omkring dansen – og hun har gennem
mange år været en fantastisk underviser for vores elever.
Selvom Kathrine nu bliver en fast del af vores team på fuld tid, er der én ting, der ikke
ændrer sig – hun vil stadig stå på dansegulvet og undervise med den samme energi
og passion, som mange af vores elever allerede kender hende for. Samtidig får hun
en større rolle i den daglige drift og bliver en vigtig del af den fortsatte udvikling af VJCDANS.
Det betyder rigtig meget for os, at vi kan udvikle vores danseskole sammen med
mennesker, som kender og elsker VJCDANS, og som har dansen helt inde under huden.
Kathrine er en af dem, og vi glæder os enormt meget til det fortsatte samarbejde og til at se,
hvad fremtiden bringer.
Stort velkommen til din nye rolle, Kathrine – vi er glade for at have dig med på holdet!
Forælder/Barn dans – Danseglæde sammen
Har du lyst til at dele glæden ved dans med dit barn? Så er vores forældre/barn hold
måske lige noget for jer!
Her får I en hyggelig og sjov stund sammen, hvor I kan danse, lege og bevæge jer
til musikken.
Det handler først og fremmest om nærvær, bevægelse og fælles oplevelser.
I får mulighed for at være aktive sammen, grine sammen og mærke glæden ved
at danse – og måske opdage, at I har en lille danser gemt i jer begge.
Så tag dit barn i hånden og kom med til en sæson fyldt med dans, musik og masser af sjov.
Vi glæder os til at danse med jer!
TEAM VJCDANS
Dans i Hillerød
Din Danseskole i Nordsjælland
FØLG OS PÅ…