Dans vækker din glædes følelse
Dans er godt for sjælen og for sundheden generelt.
Vi hører det ofte og læser det tit.
Artikler skrevet om hvor godt det er at danse.
Ikke kun pga. motionen, at du forbedrer din kondition, bliver mere udholdende og styrker dit hjerte.
Men også, og måske især, fordi dans vækker din glædes følelse.
Latter, grin og glæde skaber følelsen af at ville have mere af det. Og det er helt naturligt.
For når du begynder at bevæge din krop, begynder din hjerne med det samme at frigive endorfiner, og det at du bevæger dig, sætter produktionen i vejret. Du får mere energi, og du får lyst til endnu mere bevægelse.
En dårlig dag, et trist humør kan på et kort øjeblik være glemt. Dans giver glæde.
Du bliver mere afslappet og dit mindset mere positivt.
Vi kender det allesammen. Dage der bare føles mere tunge. Men det kan ændres på et split sekund, med god musik, nogle få dansetrin og hele stemningen der gør, at inden dagen er omme, er alt det tunge glemt.
Bedre kropsbevidsthed
Dans styrker også din kropsbevidsthed.
Når du giver dig hen i musikken og følger de enkelte dansetrin, styrker du samtidig dine sanser max.
Du tvinges til at være tilstede, og mærke de forskellige trin og bevægelser på din krop.
Hele kroppen får lov til at arbejde. Dine sanser registrerer alle bevægelser og dit fokus skærpes.
Samtidig er det også en mental styrketræning, idet der skabes en naturlig forbindelse mellem din krop og din hjerne.
Dans er godt for sjælen og for sundheden generelt
Det ved vi nu, men også din kreativitet bliver styrket igennem dans. En vigtig muskel som ikke bliver brugt nær så kreativt i andre motionsformer.
Men musikkens mangeartede rytmer inspirerer til så mange forskellige bevægelser, og din evne til at tænke kreativt boostes. Intet er mere rigtigt end andet og alle bevægelser er inspirerende at iagttage.
Så ved hjælp af dansen stimulerer du din kreativitetsmuskel.
Dans er godt for sjælen.
Dans styrker din selvsikkerhed.
Når musikken spiller og du begynder at bevæge dig til rytmen, vil du langsomt slippe de hæmninger, som måske har holdt dig tilbage fra at danse. Din selvtillid vokser og du bliver mere og mere sikker i dine bevægelser.
Du vil opleve at du stille og roligt bliver fanget i oplevelsen.
Du vil opleve at du stille og roligt bliver fanget af dansen.
Du vil føle frihed i kroppen.
Du vil føle glæde i kroppen.
Du vil langsomt men sikkert på en naturlig måde begynde at vise hvem du er.
Følg med på bloggen, i nyhedsbrevet, Facebook, instagram mm.
TEAM VJCDANS
Din Danseskole i Nordsjælland
18. september 2017
FØLG OS PÅ…